Om os

Hos Glarmester Sønderbye ApS lægger vi vægt på god kvalitet og tilfredse kunder. For os er det vigtigt at kunden oplever at deres glarmester kommer til den aftalte tid, udfører et professionelt arbejde samt efterlader et positivt og venligt indtryk af vores virksomhed.

Vi prøver at have konkurrencedygtige priser, ved hele tiden at indhente de bedste tilbud hos vore forskellige leverandører. Men vi er også meget opmærksomme på at levere et stykke glarmesterarbejde af høj kvalitet med en sublim service og satser derfor ikke udelukkende på at være billigst. Vores mål er at kombinere den gode kvalitet og faglige rådgivning med rimelige priser, så vore kunder vender tilbage til os ved deres næste glasopgave.
    
Vi har efter 26 år i branchen stor erfaring inden for alt glarmesterarbejde. Vi står gerne til rådighed, hvis du f.eks. har spørgsmål til udskiftning af dine punkterede termoruder eller mangler inspiration og idéer til hvordan du ved hjælp af glas eller spejle kan skabe spændende detaljer i din bolig.

Vi er medlem af Glarmesterlauget og Glarmestrenes Døgnvagt.

Vi har med denne hjemmeside forsøgt at give dig et overblik over hvilke produkter vi kan tilbyde samt give dig lidt inspiration til hvad du kan bruge din glarmester til. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 40 82 28 27 eller via vores mail info@glarmester-bs.dk.
  
God fornøjelse...  

Glarmester Brian Sønderbye

© Glarmester Sønderbye ApS - Solsortevej 3 - 4340 Tølløse - Tlf. 40 82 28 27 - info@glarmester-bs.dk
Web by SideWalk